For voksne

Vandalfen Naida

    Beskrivelse

    Vandalfen Naida er en ægte eventyrer. Hun er en følsom dagdrømmer, som ikke er bange for at følge sine drømme, og hun elsker at sejle på Izdur Ocean. Hendes diskrete mod og visdom gør hende temmelig populær, og hendes medfølende, venlige og tålmodige personlighed gør hende til en vigtig del af gruppen. Kræfter: Kan styre vand – havet, søer og vandfald. Styrker: Selvsikker, hjælpsom, omsorgsfuld og vis. Brister: Dagdrømmer, mere stille end de andre og kan være ret stædig. Evner: Hun kan styre vandet og har et særligt forhold til alle vandlevende dyr. Hun er meget kraftfuld af sin alder. Hun kan få andre til at føle sig som noget særligt. Yndlingsting: Eventyr, kort, venskab, dyr og brætspil, sejlture og lange besøg på kurstedet. Vidste du det: Naida bor tæt på vandet i sin husbåd, og nogle gange besøger hun et smukt gammelt kursted, hvor hendes ven, delfinen Delphia, bor.

      • LEGO® Elves

        Cyclo Wind Dragon

        Vogtervinddragen Cyclo er så blid som en sommerbrise. Og det er dens magi også. Den er kærlig, tålmodig, venlig og afdæmpet. Det er svært at forestille sig, hvordan den entusiastiske og udadvendte vindalf Aira og Cyclo kan blive gode venner! Den stakkels, gamle drage får faktisk hovedpine, hver gang Aira begynder at synge eller snakke løs. Heldigvis holder de begge meget af hinanden, og Aira vil rigtig gerne lære så meget, som hun kan af det kloge, gamle dyr. Cyclo prøver at lære Aira at være lidt mere tålmodig. Og det kan jo være, at dragen selv kan lære en ting eller to af Aira.

        Mød Vogtervinddragen Cyclo
        • LEGO® Elves

          Elandra New

          Dragedronningen. Ligesom Emily er hun ikke tilknyttet et bestemt element. I stedet er hun den samlende kraft for alle drager. Hun er den største drage, og hun er dronning over og mor til de fleste drager. Selvom Elandra deler et ubrydeligt ånd med alle andre drager, har hun aldrig tidligere knyttet sig til en alf eller et menneske. Hendes nye venskab med Emily kan nogle gange gøre hende fjollet som en hundehvalp. Men kun i kort tid, for så tager hun sig selv i det, ryster det af sig og optræder igen majestætisk. Kræfter: Kærlighed og evnen til at samle al magi. Styrker: Hun er meget klog, selvsikker, rolig og har ikke behov for at prale. Brister: Hendes kræfter kan svækkes, hvis hun bliver adskilt fra sine elskede. Evner: Ser alle for hvem de er, og bringer det bedste frem i dem. Yndlingsting: Når alle, hun elsker, er trygge og sikre. Vidste du det: Hun har en amulet, der svarer til Emilys.

          • LEGO® Elves

            Rowan The Fire Lion

            Vogterildløven Rowan lader sine kræfter tale i stedet for at bruge ord. Den er den første af de fire elementvogtere, der bliver taget til fange af Noctura. Mens den sidder fanget i Nocturas Shadow World, nægter den at lytte til hendes meningsløse småsnak. Den holder ud, når hendes flagermushjælpere piner og plager den, og den er fast besluttet på at klare alle prøvelserne med en stolt løves værdighed. Noctura gør sit bedste for at ydmyge den og stjæle dens kræfter. Men den lægger sine egne planer ... Den venter tålmodigt på en chance for at bryde kæderne og tilintetgøre den onde alfeheks …

            • LEGO® Elves

              Lumia

              Lumia er en af de ældste alfer i Elvendale og lysets vogter. Hun vælger sine ord med omhu, og hendes ældgamle visdom og tro hjælper hende med at holde Elvendales magi i balance. Hun er formskifter og kan forvandle sig til en hvid ulv eller en flot og meget fin fugl. Da hun møder Emily, ved hun allerede meget mere om hende, end nogen aner. Hun bliver hurtigt Emilys beskytter og underviser i magi. Lumia bor i Elvenstar-træet og vogter portalen til skyggeverdenen Shadow World, som hun forviste Noctura til for næsten 1000 år siden. Nu ser det ud til, at denne portal ikke længere er den eneste ...

              • LEGO® Elves

                Gust New

                Vinddragen Gust synes, at det bare er det SEJESTE at flyve! Tag hende med på hemmelige eventyr, så er hun din bedste ven for livet. Gust og Aira forstår virkelig hinanden – de elsker begge at more sig og at have fuld fart på. Hun kan også være meget fjollet og tager aldrig tingene særlig alvorligt. Kræfter: Kraftfuld vindmagi. Styrker: Fejlfri retningssans og fuld af massevis af idéer til nye sjove ting at prøve! Brister: Kan være lidt utålmodig over for andre, hvis de ikke kan følge med i hendes idéer … Evner: Hun er en ægte sprinter. Hun har fire vinger, og hun kan godt lide at bruge dem til at skabe kraftige vinde. Det kan enten være en stor hjælp eller en kæmpe udfordring! Yndlingsting: Hun elsker at overraske sin rytter med sjove tricks i luften! Vidste du det: Hendes hemmelige drøm er at få et ekstra sæt vinger, så hun kan slå alle Elvendales hastighedsrekorder for flyvning!

                • LEGO® Elves

                  Dukelin

                  Dukelin følte sig aldrig rigtigt hjemme i gnomlandsbyen. Men da gnomkongen overtog landsbyen, fandt Dukelin sit sande kald som gnomkongens højre hånd og kommandør. Nu er han kaptajn på ballonskibet. Han har en klap for øjet, men ikke altid for det samme øje. Evner: Fantastisk ingeniør, superklog, kommandør og leder. Brister: Tror altid, de andre gnomer taler om ham bag hans ryg. (Det gør de). Er måske lidt for glad for at bestemme.

                  • LEGO® Elves

                    Bieblin

                    Bieblin er meget tilfreds med sit liv. Han synes, han er den sejeste gnom nogensinde. Han har altid en lille snack med sig, fordi det bare er dumt at gøre noget på tom mave. Han er doven, medmindre det har noget med mad eller musik at gøre. Han elsker at underholde gnomerne i landsbyen ved at spille på guitar og synge sine egne fantastiske sange. Evner: Den fødte entertainer. Kan gøre hvad som helst til et instrument. Brister: Temmelig egoistisk, larmende og doven, og kun en liiiille smule selvoptaget.

                    • LEGO® Elves

                      Liska Guardian Earth Fox

                      Vogterjordræven Liska er den yngste elementvogter. Havde den været et menneske, ville den have været en rockstjerne. Den er selvsikker, karismatisk, venlig og MEGET afslappet. Den har dog intet tilovers for idoldyrkelse. Første gang den møder jordalfen Farran, bliver han helt forfjamsket. Så før Liska kan blive venner med Farran, må den få ham ned på jorden igen, så at sige ... Liska kan godt være lidt impulsiv, men når den er sammen med Farran, vækkes dens beskytterinstinkt. Det kan blive starten på et smukt og magisk venskab.

                      • LEGO® Elves

                        Mother Bear

                        Bjørnemoren Blubeary er et mildt væsen. Hun bor i fred med skovens andre dyr. Men hvis hendes Lil' Blu er i fare, kan hun blive ildrød af raseri! Så lad være med at komme mellem hende og hendes unge – eller hendes yndlingsbær.

                        • LEGO® Elves

                          Firebolt

                          Firebolt er en smuk pegasus, og det ved han godt selv. Hans skinnende gyldne pels og ildrøde manke tiltrækker sig opmærksomhed overalt. Hans særlige evne er at kombinere ild- og luftmagi. Det er sådan, han kan trække Azaris ildstridsvogn hen over himlen!

                          • LEGO® Elves

                            Mr Spry

                            Egernet Mr. Spry er gift med Mrs. Spry. Han driver en lille butik med nødder af enhver slags. Han accepterer ikke betaling, kun byttehandler. Han er skarp til at øjne en god handel, og han er venlig og omsorgsfuld over for alle magiske væsner. Bortset fra de onde, selvfølgelig.

                            • LEGO® Elves

                              Ashwing

                              Ashwing er en jorddrage, som har svoret at beskytte gnomkongen. Hun var hans bedste ven, før han blev ond. Dengang var hun legesyg og glad, men tankestyringen har ødelagt hende sind ... Nu bor hun under gnomkongens fæstning, lænket med kæder. Kræfter: Ashwing er en stensanger. Styrker: Utroligt stærk og årvågen vogter. Brister: Sover for lidt, hvilket gør hende endnu mere gnaven. Har et stærkt ønske om at ødelægge. Evner: Bruger sit rumlende kald til at fornemme mineraler dybt nede i jorden. Yndlingsting: Når Cronan tager hende med ud at flyve. Selvom hun altid er lænket, når de flyver. Vidste du det: Nogle gange drømmer hun om sin glade fortid, men hun vil ikke lade sig selv tro på, at den er ægte.

                            LEGO® Elves Videoer

                              • LEGO® Elves

                                Foren søstrene

                                Emily Jones' lillesøster, Sophie, sniger sig gennem portalen til Elvendale og bliver straks taget til fange af gnomkongen. For at redde hende må Emily få hjælp fra sine alfevenner og en ny allieret, nemlig den tidligere dronning Rosalyn og hendes drage, Sapphire. Kan de alle forene deres magiske kræfter og redde Emilys søster fra gnomkongen? Byg hele historien selv med LEGO® klodser!

                                Se video
                                • LEGO® Elves

                                  Har du savnet os?

                                  Mød alle LEGO® Elves figurerne: Emily Jones, hendes lillesøster, Sophie, og alferne i Elvendale: Azari, Aira, Naida, Farran – og Rosalyn, healeralfen. Og hvad med gnomkongen Cronan, der tankestyrer gnomerne? Er han lækker eller skræmmende, eller måske begge dele?

                                  • LEGO® Elves

                                    41190 Emily Jones og ørneflugten

                                    Se Emily Jones og ørnen Lumia rejse gennem den magiske skyggeverden Shadow World for at få fat i den forsvundne dagbogsside i den hemmelige grotte. Når flagermusen Vespe får øje på dem, går jagten ind ... Bliv inspireret til at lave dine egne LEGO® Elves historier med grotten, den hemmelige kiste og dagbog, glideren med skyder og de uhyggelige flagermus- og edderkoppefigurer!

                                    • LEGO® Elves

                                      Hvad vil du bygge til ildløven?

                                      Hvad ville du bygge til vogterildløven Rowan? Se denne video, og følg vores vært Abigail, når hun tager til en safaripark for at tale med Rikke, som er ekspert i løver. Hvilke særlige kræfter har virkelighedens imponerende løve sammenlignet med vogterildløven? Og hvad kunne det være sjovt at bygge? Måske kan du bygge en løveunge eller noget, den kan spise? Del dine kreationer i LEGO® Life appen inden den 21. marts 2018, og få chancen for at blive en del af den store Elvendale 360-graders oplevelse. Hvis du ikke selv har de LEGO klodser, der bliver brugt i videoen, så bare rolig! Bare brug dem, du har. Husk, at vi skaber et magisk univers, hvor alt er muligt!

                                      • LEGO® Elves

                                        Del 3 – Webisode 19: Velkommen til Elvendale!

                                        Sophie Jones kan ikke tro sine egne øjne! Elvendale er bare helt fantastisk! Magiske dyr og væsner, flot natur, et egern, der taler kattesprog – og naturligvis også drager. Alferne synes, hun er vildt sød, men er Elvendale et sikkert sted at være for lillesøstre fra den virkelige verden?

                                        • LEGO® Elves

                                          Del 4 – Webisode 4: Lyset

                                          Emily Jones og alferne begiver sig ud for at finde nogen, der kan hjælpe Azari med at få sin ildmagi tilbage. Men der er noget koloenormt efter dem! Det viser sig at være lysets vogter Lumia. Hun er en formskifter! Hun vil gerne hjælpe Azari, men hun kan ikke. Ildløven – ildens elementvogter – er blevet taget til fange. Al ildmagi er forsvundet fra Elvendale! Og nu frygter Lumia for de andre elementvogteres sikkerhed … Kan det hænge sammen med det, Emily så? Og hvem er elementvogterne? Hvad er myte, og hvad er rigtigt?

                                          • LEGO® Elves

                                            Hvad vil du bygge til jordræven?

                                            Hjælp os med at bygge noget sjovt til vogterjordræven Liska fra Elvendale! Se videoen for at lære mere om rævens verden. Byg derefter noget sejt, og upload et billede af din kreation. Hvis du er heldig, viser vi din model i vores store 360-graders Elvendale oplevelse!

                                            • LEGO® Elves

                                              Del 4 – Webisode 11: Lyset slukkes

                                              Cory og Cyclo har mistet to venner til skyggeverdenen Shadow World, og ved, at de må gøre noget, men hvad skal det være? Slår de sig sammen med Emily Jones og alferne for at kæmpe mod Noctura? De kæmpede mod Ragana og gnomkongen og beviste, at de kan slås, men Noctura er muligvis en anden type fjende ... Da Noctura lever evigt, kan hun så nogensinde overvindes? Er det for farligt at møde hende i en kamp på magi? Der er meget på spil: Hvis vogterne, alferne og Emily taber kampen, risikerer de at miste den smule magi, de har tilbage.

                                              • LEGO® Elves

                                                41192 Azari og ildløvens tilfangetagelse

                                                Azari og vogterildløven Rowan skal forene deres magi, så de kan nedkæmpe de onde skyggeflagermus! Flagermusene skyder løs med deres katapult – kan Azaris krafthammer stoppe deres fartøj og ødelægge Vespe og Molos planer om at stjæle den magiske ilddiamant? Bliv inspireret til at bygge dine egne LEGO® Elves historier med den magiske ildløve, der har bevægelige ben, vinger og hale, en minidukkefigur og flagermusfangstkøretøj med kædestang. Affyr katapulten og den aftagelige glider, eller skjul flagermusene i deres hule med spindelvævsdør, der kan åbnes!

                                                • LEGO® Elves

                                                  Del 4 – Webisode 5: Fokus

                                                  Vindalfen Aira drager ud på en mission for at blive venner med vindens vogter: den rolige og ældgamle vinddrage. Men i sin iver efter at fortælle alt om deres magiske eventyr i Elvendale, giver hun den rare, gamle drage en forfærdelig hovedpine! Den beslutter sig for at lære Aira lidt om tålmodighed og fokus. Den begynder med at lære hende, hvordan hun bruger cyklonbuen – et meget kraftfuldt våben. Selvom de er så forskellige, kunne dette umage par måske lære noget nyt?

                                                  • LEGO® Elves

                                                    41195 Emily og Nocturas opgør

                                                    Emily Jones opdager, at Nocturas onde flagermushjælpere skaber horder af nye, forbandede flagermus i hendes laboratorium. Lumia, som kan forvandle sig til en hvid ulv, og Emily skynder sig af sted for at stoppe Nocturas planer. Men kan lysets vogter og en menneskepige besejre den mørkeste alf, Elvendale har set i flere tusind år? Bliv inspireret til at lave dine egne LEGO® Elves historier! Der er masser af skræmmende scenarier og muligheder for heltegerninger i Nocturas uhyggelige laboratorium. Nogen er nødt til at stoppe hende, før hun ødelægger Elvendale i sin flyvende karet. Emily og den hvide ulv Lumia, der kan bygges, må forene alle deres kræfter. Heldigvis har de Lysets sværd! Hvad sker der?

                                                    • LEGO® Elves

                                                      Del 4 – Trailer: Ind i Shadow World

                                                      Se en smagsprøve på de nye LEGO® Elves webisoder! Det hele begyndte med vinddragen, jordræven, ildløven og havskildpadden. Disse fire majestætiske dyr er kilden til al magien og alle elementkræfterne i Elvendale. Men nu er de væk! Den onde heks Noctura og hendes flagermushjælpere har taget dem til fange, og de holdes nu som slaver i skyggeverdenen Shadow World. Elvendale er efterladt i mørke, og alfer og dyr har mistet alle deres kræfter. Deres eneste håb er Lumia, den mystiske lysets vogter. Kan hun få Emily Jones og hendes alfevenner gennem den mørke portal og ind i den skjulte Shadow World? Elementvæsnerne SKAL reddes og bringes tilbage til Elvendale – for enhver pris ... Tag med Emily Jones og hendes alfevenner Naida, Aira, Farran og Azari på deres farligste mission nogensinde, når de prøver at redde Elvendale og genskabe magien!