Kongen og jeg

Kong Crominus var netop blevet reddet fra ødemarkens stammer, og dronning Crunket burde være overlykkelig. Og det var hun også – sådan da ... Historierne om Lavertus' mod og offer havde rørt hende dybt og vækket nogle af de gamle følelser for ham. Hun var glad for at se sin Crominus igen, men også lidt trist. Kong Crominus havde den perfekte løsning: en romantisk skovtur til hendes yndlingssted i sumpen.

Dengang som nu.

Crominus vækkede sin elskede Crunket og førte den endnu søvndrukne dronning gennem slottet. Han tog hende med til en båd og sejlede hende ud i sumpen. Ved solopgang nåede de frem til det sted, hvor Crominus havde friet til sin Crunket for mange år siden, og han havde tilberedt en fantastisk skovtur. Omgivet af dronningens yndlingsblomster spiste de hendes yndlingsretter i den gryende sols første stråler. Så var det, at de mærkede kulden.

Kong Uheldius

Kong Crominus og dronning Crunket så isjægerne komme. De forsøgte at nå tilbage for at advare deres stamme, men lige før de nåede fæstningen, blev de indhentet af isen. Er det bare uheld eller måske skæbnen? Uanset hvor og hvornår der er krig i Chima, lader kong Crominus til at være en af de første til at blive fanget eller forsvinde.