Truet art

I den første krig mod jægerstammerne var tunnelkattene Sir Fangars stærkeste modstandere. Desperat efter sejr og blændet af sit raseri sendte Sir Fangar en del af sin hær ud for at angribe tigrenes landsby, mens den var ubeskyttet. Målet var at få tigerstammen til at falde fra hinanden, men det fik dem kun til at stå stærkere. Det viste dem, præcis hvilke hænder Chima kunne falde i, hvis de ikke vandt.

Reddet af fønikserne

De tigre, som undslap den dag, flygtede til Cavora bjerget, som dengang stadig var ved jorden, og her blev de modtaget med åbne arme af føniksstammen. Føniksstammen var klar over deres ansvar i det, der var sket, og gav Tormak og hans tunnelkatte ild-CHI, så de kunne bekæmpe jægerstammerne mere effektivt.

Beskyt beskytteren

Efter det kujonagtige angreb på deres landsby besluttede tigrene, at de aldrig mere ville være forsvarsløse. Derfor blev alle i stammen trænet til kamp – mænd, kvinder og børn. Børnenes træning begyndte, den dag de kunne stå. Det førte til, at stammen blev så veltrænede til kamp, at de snart overgik deres tidligere beskyttere, føniksstammen. Derfor grundlagde de føniksstammens kongelige vagtkorps, hvor kun de allerbedste kunne tjene.