- Hjem
- Interesse
- Voksne er velkomne
- 6 afslappende LEGO® sæt til voksne
6 afslappende LEGO® sæt til voksne
Der er mange grunde til, at folk elsker at bygge med LEGO® klodser. En af de ting, vi har bemærket de senere år, er, hvordan mange voksne bruger LEGO sæt til at slappe af og få pulsen ned i en stresset og travl hverdag.
Total fordybelse i en aktivitet, f.eks. at bygge med LEGO klodser, kan få dig helt ned i tempo, så du bare flyder med strømmen og er fuldt til stede i nuet.
Så hvis du er på udkig efter afslappende aktiviteter for voksne, er denne liste lige noget for dig. Uanset om du gerne vil tilbage til en mere enkel tid, bringe naturen ind i hjemmet eller bare slippe væk fra det hele for en stund, har du her seks sæt, der vil hjælpe dig med at sætte tempoet ned, slappe af og finde glæde i livet ...
LEGO® Ideas – A-hytte

Hyg dig ved pejsen med dette afstressende byggeprojekt. Forestil dig selv i en idyllisk bjælkehytte langt fra storbyen med eget mini-tekøkken og omgivet af smukke træer og dyreliv.
Dette LEGO sæt handler om at nyde livets enkle glæder, sætte farten ned og glæde sig over, hvad naturen har at byde på. Med en kop kaffe eller to, behagelige senge og bøger, hvad mere har du så brug for?
A-hyttens tag er let at tage af, så du kan se det maleriske interiør og få hytten til at føles hjemlig med hyggeligt tilbehør (såsom en guitar og LEGO stearinlys) samt fire minifigurer, der kan tilpasses, og som nyder friluftslivet og naturen.
Tag ud til hytten i en kano, og glæd dig over de forskellige LEGO dyrefigurer såsom sommerfugle, frøer, en odder, fugle, et egern og meget mere!
Det er den perfekte gave til alle, der elsker naturen, er vilde med arkitektur eller er på udkig efter den ultimative afslappende byggeoplevelse.
LEGO® Ideas Motoriseret fyrtårn

Findes der noget mere afslappende end at sidde ved havet på en varm sommerdag og lytte til bølgerne, der slår ind over stenene, og mågerne, der skriger i det fjerne? Med LEGO® Ideas Motoriseret fyrtårn kan du forestille dig, at du sidder helt alene i det fantastiske kystlandskab.
Sættet er over 54 cm højt og er den perfekte byggeudfordring at gå til og fra efter behov. Fyrtårnet, der har en anløbsbro, stentrappe og en hyggelig lille hytte, er placeret på en fjerntliggende ø. Åbn fyrtårnet og hytten for at se den charmerende indretning, og find på dine egne historier.

Når solen går ned, kan du bruge batteriboksen til at tænde LED-lampen og se, når lyset kører rundt og holder forbipasserende skibe på sikker afstand. Hvis du lukker øjnene, kan du næsten dufte den salte søluft i den varme sommervind. Sættet indeholder to nye charmerende minifigurer.
LEGO® Ideas Skrivemaskine

Et elegant ikon fra en svunden tid. Skrivemaskinen får os straks til at tænke på store forfattere, der skriver klassiske romaner, manuskriptforfattere i Hollywood, der skriver replikker til filmstjerner, og journalister, der sidder til langt ud på natten og skriver for at få forsidehistorien klar inden deadline.
Med sættet LEGO Ideas Skrivemaskine kan du fortabe dig i nostalgien, mens du bygger, og derefter kan du nyde detaljerne i det dynamiske sæt, der har et autentisk tastatur og en vogn, der flytter sig fra højre mod venstre, mens du taster.
Designet er baseret på en klassisk skrivemaskine, som blev brugt af LEGO Koncernens grundlægger Ole Kirk Kristiansen, og den vil helt sikkert sætte gang i snakken og minderne – og hvem ved, måske kan den inspirere dig til at skrive det næste store værk.
Vil du have mere? Sig farvel til din skriveblokering med LEGO® Ideas sættet Skrivemaskine
LEGO® – Orkidé

Det er videnskabeligt bevist, at havearbejde reducerer stress, og selvom vi ikke kan give dig en have, kan vi give dig en smuk, klodsbygget blomst. Sættet ligner en ægte blomst, og det er et af vores fineste og mest elegante sæt. Her kan du sidde i timevis, mens du langsomt samler den smukke blomst og den stilfulde vase.

Når den er samlet, kan du dreje modellens stilke, blomster, rødder og blade, indtil de har præcis det udtryk, du gerne vil have. Du kan endda ombygge stilkene og skabe nye blomsterkombinationer. Med sættet får du en smuk blomst, der holder hele året, som du kan stille derhjemme eller på kontoret. Og det bedste af det hele er, at du ikke skal huske at vande den!
Få mere at vide om, hvad de forskellige planter i den botaniske LEGO samling symboliserer ...
LEGO® Ideas – Smedje

Vi kan godt lidt at fordybe os i historier, og denne middelaldersmedje er en historie, der bare venter på at blive fortalt. Den smukke bygning med de flotte detaljer vækker mindelser om en fjern fantasiverden. Her kan du nemt lade tankerne få frit løb.
Smedens værksted er fyldt med alt det rigtige værktøj – samt nogle sjove elementer. Du vil elske detaljerigdommen i denne 3-etagers bygning, der indeholder en glødende esse med en LEGO lysklods, og i haven med et æbletræ og en væg, der kan bygges. Sættet består af mere end 2.000 elementer og er en udfordring, du helt sikkert vil kunne fortabe dig i. Og når du er færdig, kan historiefortællingen begynde.
LEGO® Art – Blomsterkunst

Lad fantasien blomstre med dette smukke sæt, der bringer naturen ind i dit hjem. Du kan vælge mellem tre blomstermotiver og kaste dig ud i uendelige variationer med dette fordybende sæt, som består af 2.870 elementer og omfatter seks byggeplader, en klodsbygget ramme, farvepalet og to ophængningselementer, så du nemt kan hænge dit kunstværk op på væggen.

Med en palet af farver og mønstre kan du skabe blomsterkunst, der passer præcis til det sted, det skal hænge, mens du befinder dig i en zen-lignende og afslappet tilstand med fuldt fokus på at skabe dit eget mesterværk. Når du er færdig, kan du hænge dit kunstværk op på væggen eller skille det ad og starte forfra. Man kan vel ikke slappe for meget af, kan man?
Der findes ikke noget så tilfredsstillende som at sætte LEGO klodser sammen, når du skal slappe af. Prøv det, og find din indre ro.