McLaren-kører Lando Norris tror på, at han er en bedre LEGO® bygger end holdkammeraten Daniel Ricciardo

McLaren Formula 1™-racerbil

Average rating5out of 5 stars
Price1549,95 kr.

McLaren-kører Lando Norris tror på, at han er en bedre LEGO® bygger end holdkammeraten Daniel Ricciardo

I takt med at 2022-sæsonen i Formel 1 drøner nærmere, løfter holdene ét for ét sløret for deres nye biler.

Særligt ét hold håber på at bygge videre på deres momentum fra de sidste par sæsoner – og det er McLaren. Og vi er helt oppe at køre over, at vi nu lancerer vores LEGO® Technic sæt af en McLaren Formel 1-racerbil, samtidig med at McLaren lancerer deres nye bil.

Sættet er baseret på den spritnye McLaren-bil og er vores første LEGO Technic sæt, der er udviklet i samarbejde med et Formel 1-brand. Modellen er designet med realistiske detaljer og teknik, såsom en motor med bevægelige stempler, og chassiset, affjedringen, dækkene og frontvingen er alle identiske med dem på den nye bil (bare i et lidt mindre størrelsesforhold).

For at fejre lanceringen af det nye LEGO Technic sæt McLaren Formel 1-racerbil tog vi en snak med Lando Norris, F1-kører for McLaren.

Mange ved nok, at Lando er den yngste britiske Formel 1-kører nogensinde, og at han har opnået imponerende resultater siden sin første sæson. Men det er nok de færreste, der ved, at han også er kæmpe fan af at bygge LEGO modeller.

Vi tog en snak med ham om hans erfaringer som LEGO bygger.

En hurtig start på livet

Lando fik sin start i motorsport allerede som syvårig, men selv før det havde han fået en passion for at bygge med LEGO klodser.

"Det startede, da jeg var tre eller fire år gammel, måske endda før!" fortæller Lando. "Min far havde nogle LEGO bilmodeller, og jeg blev bidt af at bygge dem i en meget ung alder. Sammen med min bror og to søstre var det noget, vi legede meget med."

Lige siden har han elsket at bygge med LEGO klodser, og han har naturligvis også et yndlingssæt. Og det har – ikke særligt overraskende – noget at gøre med hans hold.

"Jeg har et par McLaren-sæt. Min favorit er min McLaren Senna, som holdet har givet mig." Det sæt, han mener, er naturligvis vores Technic McLaren Senna GTR™. Modellen er baseret på den bil, der blev opkaldt efter den brasilianske Formel 1-legende Ayrton Senna, som vandt tre verdensmesterskaber med McLaren.

Det er en bedrift, Lando håber på at gøre ham efter.

Hold koncentrationen

Ved første øjekast er det svært at se ligheder mellem det at drøne rundt på en racerbane med over 160 km/t og at bygge et LEGO sæt, men i følge Lando er de to ting ikke så forskellige endda.

"Man er naturligvis nødt til at koncentrere sig til begge dele," siger Lando med et smil. "Hvis du laver en fejl, eller placerer noget forkert, så ender tingene ikke med at se så godt ud, som de kunne have gjort."

Vi mener dog, at LEGO byggeri er en anelse mindre nervepirrende end motorløb!

Du skal yde, før du kan nyde

Vi spurgte Lando, hvad han ville bygge, hvis han havde et ubegrænset antal LEGO klodser. Efter en lang og udfordrende sæson i 2021, hvor Lando blev nummer 6 i den samlede stilling med fire podieplaceringer undervejs, er det måske ikke overraskende, at han med det samme tænkte på et sted, hvor han kunne slappe af og nyde livet.

"Jeg var lige ved at sige et hus, men jeg ville nok bygge en yacht," griner han. "Det ville nok kræve, at jeg smeltede nogle af LEGO klodserne, hvis den skulle være helt vandtæt!"

Måske kan han få lidt hjælp til den del fra ingeniørerne hos McLaren?

Konkurrenter på og uden for banen

Der må uden tvivl være en forkærlighed for lidt venskabelig konkurrence internt mellem Formel 1-kørerne (og måske også lidt uvenskabelig konkurrence, hvis man fulgte med i 2021-sæsonen!).

Da vi spurgte Lando, om han selv eller hans holdkammerat Daniel Ricciardo kunne bygge et LEGO sæt hurtigst, var han sikker på, at han ville tage føringen.

"Jeg ville vinde!" udbryder Lando med det samme. "Daniel er ved at være gammel."

På pladserne, klar ...

McLaren Formula 1™-racerbil

Average rating5out of 5 stars
Price1549,95 kr.

Uanset om du er inkarneret fan af Formel 1 eller kun lige er blevet introduceret til sporten, vil du elske LEGO Technic modellen af en McLaren Formel 1-racerbil. Det gør Lando i hvert fald.

"Jeg håber, at de sender et eksemplar til mig!" siger han. "Den ville pynte i min nye lejlighed."

Så mens den nye sæson begynder at tage fart, kan du jo passende få fingrene i dit helt eget sæt og så bygge modellen, imens du ser Lando Norris køre rundt i den papaya-farvede McLaren. Og forhåbentlig krydser han målstregen først og vinder sit første løb!

Når startlamperne slukkes, så er det afsted!

Manufactured under license from McLaren Racing Limited. McLaren is a trademark of McLaren Racing Limited.

Vil du ha' mere?

Besøg Adults Welcome-siden for at se vores sortiment af sæt og udvalg af artikler med fokus på voksne!