KARRIEREMULIGHEDER

Sæt liv i din karriere

Frequently asked questions

generel info
Hvor kan jeg få mere at vide om LEGO Koncernen?
Klik her for at få en introduktion til LEGO Koncernen, virksomhedens historie og LEGO produkterne. Du får også adgang til tal og fakta, virksomhedsnyheder samt offentliggjort materiale, der kan hjælpe dig, når du søger en stilling eller skal begynde at arbejde for LEGO Koncernen.
Om os
Hvor er de primære kontorer og produktionssteder placeret?
Som en global virksomhed tilbyder vi beskæftigelse i det meste af verden, enten i brand stores, på produktionssteder, i salgsenheder eller på kontorer. Klik her for at få overblik over vores forskellige lokationer.
Vores placeringer
Hvordan kan jeg søge om at blive praktikant i LEGO Koncernen eller kontakte jer i forbindelse med specialeskrivning eller en anden hovedopgave på universitetsniveau?
Vi tilbyder desværre ikke praktikantprogrammer eller uddannelsesmæssig assistance. Du skal dog være velkommen til at kontakte din lokale LEGO virksomhed for at få flere oplysninger.
Er det virkelig rigtigt, at medarbejdere hos LEGO Koncernen leger med LEGO klodser hele dagen?
Din rolle i virksomheden har selvfølgelig indflydelse på, hvor meget direkte kontakt du får med LEGO produkter og oplevelser, men vi lægger vægt på at have et sjovt og legende arbejdsmiljø. Alle har adgang til produkterne, og vores medarbejdere opfordres til interaktion med både produkter og forbrugere. Så det er ikke et krav for ansættelse i virksomheden, at du har leget med LEGO klodser i din barndom, eller at du selv har børn – men du kan nemt blive fristet til at finde dit indre legebarn, når du bliver en del af teamet!
Hvilke jobmuligheder har jeg i LEGO Koncernen?
Vores virksomhed dækker hele værdikæden, så vi har stillinger inden for alt lige fra design, marketing, forsyningskæden og uddannelse til salg, it, procesoptimering, ledelse og digital udvikling. Følg med på vores hjemmeside, og søg i vores aktuelle stillingsopslag for at se, om dit drømmejob skulle være ledigt. Hvis du ikke kan finde en stilling af interesse i øjeblikket, anbefaler vi, at du registrerer din profil, for at øge dine chancer for ansættelse i LEGO Koncernen
Registrer dig hos os
søg job
Hvordan søger jeg
Det bedste ved LEGO rekruttering er, at du kan begynde rejsen lige, når du vil. Du skal blot søge en af vores åbne stillinger eller registrere dit CV i vores kandidat-database. Søg blandt vores åbne stillinger for at søge en stilling i LEGO koncernen.
Hvor lang tid tager det at registrere mig og ansøge om en stilling?
Det tager 10-20 minutter at registrere dine data og ansøge om en stilling, afhængigt af hvor mange oplysninger du vil indtaste. Jo flere oplysninger vi har, jo nemmere er det for os at finde de rigtige aktuelle og fremtidige stillinger i LEGO Koncernen, der passer til dig. Det er hurtigere at komme gennem processen, hvis du har dit CV og andre relevante dokumenter klar, inden du begynder.
Jeg vil gerne optages i jeres kandidatdatabase, men jeg ønsker ikke at ansøge om en specifik stilling. Hvordan uploader jeg mit CV?
Tilføj din profil her. Jo flere oplysninger du giver, jo nemmere er det for os at matche dine data med relevante stillingsopslag. Vi gør meget ud af at søge i kandidatdatabasen, når vi slår nye stillinger op, men vi anbefaler også, at du løbende holder øje med nye stillinger.
Er det muligt at ansøge pr. email eller post?
Vi modtager desværre ikke ansøgninger hverken pr. email eller post. Alle ansøgninger til vores stillinger skal indsendes online, så vi kan behandle din ansøgning mere effektivt. Det giver os desuden mulighed for at tage dig i betragtning til både aktuelle og fremtidige stillinger.
Hvad skal jeg bruge for at ansøge om en stilling i LEGO Koncernen – ud over mit CV?
Du behøver ikke yderligere dokumentation for at ansøge, men hvis du har andre oplysninger, du gerne vil dele med os, kan du uploade op til fem dokumenter (på maks. 2 MB hver). Dette materiale kunne være: • Ansøgning • Udtalelser • Certifikater/diplomer
Har I modtaget min ansøgning?
Så snart du har registreret din ansøgning, modtager du en e-mail med en vedhæftet bekræftelse på vores modtagelse. Du modtager også dit brugernavn og din adgangskode i en separat e-mail, så du kan logge på databasen og redigere din profil efter behov.
Jeg har ikke hørt fra LEGO Koncernen, og jeg indsendte min ansøgning for flere uger siden. Hvad skal jeg gøre?
Hos LEGO Koncernen forsøger vi altid at leve op til vores motto "Det bedste er ikke for godt", og derfor er vores rekrutteringsproces meget grundig og omfattende. Vores mål er at sikre, at vi ansætter de rette personer med de rette evner og den rette entusiasme, og som opfylder jobkriterierne, samt har de kompetencer og værdier, der passer til LEGO kulturen. Denne proces tager tid, og vi håber, du vil udvise tålmodighed og forståelse, hvis du ikke hører fra os i løbet af de næste par uger. Vi ser frem til at læse og evaluere din ansøgning. Hvis din profil passer til den ledige stilling og vores virksomhedskultur, kan du være godt på vej til at gøre en spændende karriere i LEGO Koncernen.
Hvordan skal jeg forberede mig, hvis jeg bliver inviteret til en samtale?
Der er ingen magisk opskrift på den perfekte samtale. Det vigtigste er, at du er dig selv, og at du er så åben som muligt omkring dine erfaringer og ønsker for fremtiden. Brug lidt tid før samtalen på at tænke over nogle af de spørgsmål, du kunne have i forbindelse med en eventuel ansættelse i LEGO Koncernen. Hvis du på forhånd kender til vores produkter (f.eks. kan du bruge lidt tid i selskab med børn og nogle LEGO sæt eller tage på besøg i en legetøjsbutik), har du nemmere ved at forstå, hvad LEGO Koncernens mission og vision er.
Jeg kan ikke logge på. Hvad skal jeg gøre?
Send en anmodning om at få nye loginoplysninger her, og prøv igen. Hvis du stadig ikke kan logge på, kan du sende os en e-mail på 'RSTechnicalApplicationSupport@LEGO.com'.
Log på
Jeg har ikke modtaget en e-mail som bekræftelse på min ansøgning, hvordan forholder jeg mig?
Send en mail til 'RSTechnicalApplicationSupport@LEGO.com'
CV-databasen
Jeg har glemt min adgangskode. Hvad skal jeg gøre?
Indtast din e-mail-adresse eller dit brugernavn her, hvorefter du vil modtage en ny adgangskode pr. e-mail.
Glemt din adgangskode
Jeg kan ikke logge på. Hvad skal jeg gøre?
Send en anmodning om at få nye loginoplysninger her, og prøv igen.
Log på
Jeg har glemt mit brugernavn. Hvad skal jeg gøre?
Indtast din e-mail-adresse her. Du vil modtage et nyt brugernavn pr. e-mail.
Glemt brugernavn
Hvem har adgang til mine personlige data efter jeg har registreret mig?
Dine personlige data er udelukkende tilgængelige for vores rekrutteringsafdeling samt den ansættende leder for stillingen, som du har søgt. Dine personlige data behandles i henhold til gældende lovgivning.
Hvordan sletter eller redigerer jeg i min profil, CV eller andre oplysninger?
Log ind på din profil med dit brugernavn og password, herfra kan du slette eller redigere din profil.
Log på
Hvordan trækker jeg min ansøgning tilbage?
Hvis du ikke længere står til rådighed til en stilling, som du har søgt, ser vi gerne at du informerer os inden eller i forbindelse med en eventuel indkaldelse til jobsamtale.