KARRIEREMULIGHEDER

Sæt liv i din karriere

Søg på job

LEGO KONCERNENS KULTUR

LEGO Koncernen søger intelligente og talentfulde medarbejdere med en innovativ indstilling, som kan bidrage til vores sjove samarbejdskultur. Du får mulighed for at dele dine ideer og udvikle din karriere hos en af verdens største producenter og forhandlere af legetøj. Hør, hvad Jørgen Vig Knudstorp, LEGO Brand Koncernens bestyrelsesformand, siger om at forstå LEGO Koncernens kultur.

VORES HISTORIE

LEGO Koncernen har stimuleret fantasien siden 1932. Navnet LEGO er en forkortelse for ordene "leg godt". LEGO Koncernen blev grundlagt af Ole Kirk Christiansen og er gået i arv fra far til søn. Den ejes nu af grundlæggerens barnebarn Kjeld Kirk Kristiansen. Koncernen har udviklet sig meget i de forløbne 80 år – fra et lille snedkerværksted til en moderne, global koncern, der nu er en af verdens største.

VORES ANSVARLIGHED

LEGO Koncernen har givet verden et løfte: Vi vil have en positiv indvirkning, hvor vi end driver forretning. Alle børn har ret til sjove, kreative og medrivende legeoplevelser. Leg er vigtigt, for når børn leger, lærer de. Som leverandør af legeoplevelser skal vi sikre, at vores adfærd og handlinger er ansvarlige over for alle børn og over for vores interessenter, samfundet og miljøet. Vores vigtigste opgave er at inspirere børn til at lære gennem leg og dermed udvikle vigtige færdigheder. Vi ønsker, at børnene, som er dem, der skal bygge fremtiden, skal arve en sund planet. Vi går videre end vores lovmæssige forpligtelser og går forrest for at udvikle bedre standarder for forretningsførelse og vores måde at arbejde på. Klik herunder for at få mere at vide om vores ambitioner for ansvarlighed.

VORES PEOPLE PROMISE:

Vi tror på vores People Promise om, at sammen får vi succes. Vores vigtigste mål er at inspirere og udvikle børn til at tænke kreativt, ræsonnere systematisk og udnytte deres potentiale til at skabe deres egen fremtid og dermed udnytte menneskets uendelige muligheder. Vores kultur er baseret på åbenhed, tillid og vores kerneværdier: Kreativitet, fantasi, sjov, læring, kvalitet og omsorg – der afspejles i alt, hvad vi gør. Formålet med LEGO People Promise er at gøre det muligt at føre forretningsstrategien ud i livet og opbygge en sund virksomhed. People Promise forklarer, hvorfor medarbejdere skal vælge og give det bedste af sig selv til organisationen samt hvad, medarbejderne får ud af det. Vores People Promise fungerer desuden som et fælles referencepunkt for ledelse af vores medarbejdere.

DET BEDSTE ER IKKE FOR GODT!

Hos LEGO Koncernen forsøger vi altid at leve op til vores motto "Det bedste er ikke for godt", og derfor er vores rekrutteringsproces mere omfattende end de fleste. Vores mål er at sikre, at vi ansætter de rette personer med de rette evner og den rette entusiasme, og som opfylder jobkriterierne, samt har de kompetencer og værdier, der passer til LEGO kulturen. Vi støtter din vækst og giver dig de nødvendige værktøjer til at lykkes – til gengæld beder vi dig om at hjælpe os med at berige tilværelsen for børn over hele verden. Hvis du har mod på den udfordring, opfordrer vi dig til at ansøge om en stilling.