I sin søgen efter endnu flere inspirerende samarbejdspartnere henvendte designteamet fra LEGO® Technic sig til et af verdens mest ikoniske brands. Med dynamiske linjer, dristigt design og elegante kurver er Lamborghini Sián FKP 37 lige så unik som alle sine forgængere, men med et umiskendeligt Lamborghini-look.
LEGO® Technic designerne arbejdede tæt sammen med eksperterne hos Lamborghini for at forstå bilens design-DNA. De to teams opdagede en fælles passion for teknik og en fascination for detaljer, form og funktion, hvilket resulterede i et meget naturligt og berigende samarbejde.
Hver Lamborghini samles med stort fokus på detaljer. Og hver enkelt bil har unikke specifikationer, der er tilpasset ejerens ønsker. LEGO® Technic modellen er en virkelighedstro gengivelse af den originale Sián FKP 37 i en iøjnefaldende limegrøn farve med gyldne fælge.
Hver Lamborghini håndbygges, en ad gangen, af eksperterne hos Automobili Lamborghini. Kun sådan kan virksomheden sikre det høje perfektionsniveau, som Lamborghinis grundlægger, Ferruccio Lamborghini, forventede af hver eneste bil.
Tiden glider ubemærket forbi, og en meditativ ro sænker sig over denne fordybende byggeoplevelse. Med 3.696 elementer, der kræver din fulde fokus og opmærksomhed, byder denne model på rigeligt med spændende udfordringer og tilfredsstillende byggeri.
Saksedøre er Lamborghiniens særkende, og det var afgørende for Sián-modellens autencitet at genskabe dørenes særlige mekanisme. LEGO® Technic designerne arbejdede utrætteligt på at udvikle en simpel funktion, der ubesværet kunne åbne modeldørene.
Der er ikke noget mere imponerende end en hækspoiler, der elegant glider på plads på en supersportsvogn som Lamborghini Sián FKP 37. Det var vigtigt at genskabe denne mekanisme, fordi spoileren er med til at skabe uundværlig downforce ved høje hastigheder. Det var en udfordring, men (spoiler-advarsel) en udfordring, der blev overvundet med et smukt resultat til følge.
Bagvingen spiller en vigtig rolle i styringen af bilen, og Lamborghini-teamet var ivrige efter at få denne funktion med. LEGO® Technic designerne arbejdede hårdt på at sikre, at spoileren er placeret fladt på sidevingerne og dermed bevarer originalens smukke linjer og aerodynamiske ydeevne.
Hjulfælgene er et af de mest iøjnefaldende elementer ved bilens design, og teamet vidste derfor, at fælgene var nødt til at indgå i modellen. Efter utallige eksperimenter blev det besluttet at bruge speciallakering til at give elementerne en gylden farve, der matcher de ægte fælges blanke finish.
I LEGO® Technic modellen Lamborghini Sián FKP 37 ligger skønheden i detaljerne. Det fungerende rat kan bruges til at køre bilen i stilling. For- og baghjulsophænget er adaptivt. Og de fantastiske Y-formede forlygter, inspireret af Terzo Millennio-modellen, er en del af bilens front.
I LEGO® Technic modellen Lamborghini Sián FKP 37 ligger skønheden i detaljerne. Det fungerende rat kan bruges til at køre bilen i stilling. For- og baghjulsophænget er adaptivt. Og de fantastiske Y-formede forlygter, inspireret af Terzo Millennio-modellen, er en del af bilens front.
Lamborghini Sián FKP 37 er Lamborghinis første hybridbil, idet den kombinerer elektrisk strøm med den episke V12-motor. Både V12-motoren og affjedringssystemet med stødstang er vigtige elementer i Sián-modellens DNA, og designteamet pressede Technic-byggesystemet til det yderste for at genskabe dem i den endelige, bygbare model.
I starten var Lamborghini skeptiske over for, hvordan et modulopbygget system som LEGO® Technic skulle kunne kopiere deres mesterværks indre funktioner og mekanismer. Så de blev noget overraskede (og glade!), da de så den fungerende 8-trins gearkasse med en synkronisator, der bevæger sig op og ned, samt hjul, der er en præcis kopi af bilens bagtøj.
Det fungerende rat i Lamborghini Sián FKP 37-modellen kan bruges til at køre bilen i stilling, og gearskiftet kan skifte gear.
Det fungerende rat i Lamborghini Sián FKP 37-modellen kan bruges til at køre bilen i stilling, og gearskiftet kan skifte gear.
Det havde været ærgerligt at arbejde så hårdt på at simulere de indre mekanismer i en 8-trins gearkasse, for derefter at gemme den væk inde i modellen. Derfor blev der lavet et lille vindue på undersiden af bilen, så man kan se gearene arbejde.
The “Lamborghini” and “Lamborghini Bull and Shield” trademarks, copyrights, designs and models are used under license from Automobili Lamborghini S.p.A, Italy