For længe siden regerede og beskyttede den store abekonge Monkey King landet. Indtil Demon Bull King en dag gik til angreb og forsøgte at ødelægge alt på sin vej. Men Monkey King var klog. Han brugte sin magiske stav til at fange dæmonen inde i Blomsterfrugtbjerget til evig tid. Og siden da har verden været et sikkert sted at være. Men da skæbnen vil, at nudel-buddet MK finder Monkey Kings for længst glemte stav, udvikler hans liv sig til et episk eventyr, han aldrig kunne have forestillet sig. En ny legende er født.
Mei stammer fra den sagnomspundne og prestigefyldte dragefamilie, der er efterkommere af den legendariske hvide dragehest. Hun er klog, godhjertet, sej og modig og kører på en fantastisk hvid dragehest-motorcykel.
Når MK, eller Monkie Kid™, ikke bringer byens BEDSTE nudler ud for Pigsys nudelrestaurant, spiller videospil eller samler på seje Monkey King-relikvier, kæmper han mod urgamle dæmoner sammen med sine venner.
For århundreder siden forsvandt den vise konge på sin magiske sky. Eller måske forvandlede han sig bare til en af sine 72 kendte former? Nå, men nu er han i hvert fald tilbage og er klar til at træne en ny generation af dæmonbekæmpere!
Ejer og køkkenchef i Pigsys nudelrestaurant, hjemsted for verdens længste nudel. Styrer sit køkken med militær præcision og disciplin, men er også voldsomt loyal over for sine venner og passer altid på sit team.
Engang var han den sejeste soldat nogensinde (se bare alle de muskler og hans hanekam), men for tiden drikker han mest te, nyder naturen og slapper af med sine katte. Men hvis du laver ballade med hans lille kat Mo, kommer du til at føle hans vrede.
Hvad Bull-klonerne mangler i intelligens, har de i antal (og lydighed). Denne hær af mekaniske tyrerobotter, ledet af general Ironclad, blev bygget af Red Son i Demon Bull Kings billede.
Efter at have været låst inde i 500 år, er Demon Bull King (forkortet D.B.K.) tilbage og ude efter hævn. Han er nu halvt tyr og halvt maskine og har nye kræfter, så han kan ødelægge den verden, han hader.
Gift med Demon Bull King, mor til Red Son. Med et svirp af sit magiske våben, en gigantisk vifte, kan hun hidkalde enorme tornadoer, der kan ødelægge alt, der kommer mellem hende og hendes onde planer.
Demon Bull Kings søn er et ondt geni med et hidsigt temperament, som bygger djævelske våben og prøver at imponere sin far for enhver pris. Hans mission er at herske over byen og udslette alle minder om Monkey King.