LEGO® Hidden Side™

Tør du være med?

Velkommen til LEGO® Hidden Side™ og den stille by Newbury. Befolkning: Mennesker, kæledyr og – nå-ja, spøgelser! Lad ikke de søvnige omgivelser narre dig. Byen har en skyggeside, og tingene er ved at blive ... nervepirrende. Se dine sæt, minifigurer og spøgelser komme til live med vores gratis AR-app, og omdan din telefon til et spøgelsesjæger-instrument. Bare scan et hvilket som helst af de otte uhyggeligt spændende sæt, og tag med vores helte Jack og Parker på deres overnaturlige missioner!

  • Mød Jack Davids (13 år)

    Det er ikke nemt at være ny i byen – OG søn af skolens rektor. Men efter at Jack slutter sig til Parker og forskeren J.B. i deres lokale projekt som spøgelsesjægere/paranormale efterforskere, bliver byen Newbury lidt mere spændende – og skræmmende. Udover sin spøgelseshund Spencer er Jacks største passion hans online-videokanal (var der nogen, der sagde BUH-Tube?) Hans livestreaming og ophidsede kommentarer distraherer ham ofte, så han ikke kan fokusere på sine opgaver. Men når det gælder, er han modig og handlekraftig.

  • Mød Parker L. Jackson (13 år)

    Parker har boet i Newbury sammen med sine forældre hele sit liv. Hun er lidt af en outsider, svær at imponere og foretrækker at holde sig for sig selv. Hun er fokuseret, meget direkte og meget klog. Parker har altid haft mistanke om, at der var noget galt i Newbury, og da hun begynder at modtage beskeder fra den mystiske J.B., bliver hendes mistanke bekræftet. Hvorfor er Newbury fuld af uhygge? Og hvordan? Parker er fast besluttet på at finde svarene.

  • Mød J.B. (uovertruffen forsker)

    J.B. har tilbragt hele sit liv i biblioteker, laboratorier og værksteder, og hun er vanvittigt dygtig til alt, hvad der har med videnskab, teknik og mekanik at gøre. J.B. nyder at være hjernen bag det lokale spøgelsesfangerprojekt, appen og alt teamets spøgelsesfangerudstyr, mens børnene gør alt det beskidte arbejde (Hey, de lader til at kunne lide det). Hun spiser, arbejder og sover i sit rodede laboratorium, undtagen når hun kører "Sweet Sally", sin gamle, udrangerede skolebus. Og så drikker hun ALT for meget kaffe.

  • Mød Douglas, alias El Fuego

    Douglas drømte en gang om at blive stuntman, racerkører, wrestler, pilot og mange andre ting. Efter flere forgæves forsøg (og brækkede lemmer) endte han som pedel på skolen i Newbury. Nu gør hans tekniske evner og hans frygtløshed over for fare ham til et værdifuldt aktiv for teamet og deres bestræbelser på at rydde Newbury for spøgelser.

  • Sig vov-vov til Spencer

    Åh, du troede, at spøgelser kun var mennesker? Ikke nødvendigvis. Spencer var Jacks bedste ven i hele verden. Det er han stadig, selvom ... arh, det er indviklet. Kort før han flyttede til Newbury, mistede Jack Spencer i en tragisk trafikulykke. Men nu, takket være Newburys uhyggelige situation, er Spencer tilbage som en (for det meste) usynlig spøgelseshund. Han er stadig lige så livlig, som en spøgelseshund kan være, yderst loyal over for Jack, men han har også nemt ved at blive distraheret. Især af bacon.

Hvem er boss-spøgelserne?

Hvis du gerne vil undersøge tingene lidt, før du tænder for spøgelsesdetektoren og pludselig står over for et boss-spøgelse, så er det her, alle (eller nogle af) deres hemmeligheder er begravet. Klik eller tryk på punkterne på kortet for at få alt at vide om disse hjemsøgte håndlangere. God jagt!

Eftersøgt: Kaptajn Archibald – Pirat af Neptuns nåde

Kaptajn Archibald hærgede engang den Mexicanske Golf og var kendt som "Den nådesfulde plage". Han var en plyndrende pirat med ild i øjnene, en krog på armen og en blæksprutte ved navn Sprutte på skulderen. Og så blev han ansat af Lady E. som hendes førstestyrmand! Han er smeltet sammen med Sprutte til en uadskillelig paranormal kraft, der er svær at komme uden om (men som faktisk bør undgås helt).
Kendte tilholdssteder: Newbury-bugten og fyrtårnet på Dødsrevet.
Sjæleredskab: Huggert

Eftersøgt: Spewer – Skraldebunke – bvadr ...

Dette spøgelse er lige til skraldespanden ... bogstaveligt talt. Alt, hvad der er slidt, ødelagt, nedbrudt, smadret, ildelugtende, rustent, muggent ... det er ham her. Det bliver ikke noget kønt syn at slippe af med ham. Spewer ønsker at hjemsøge så mange fysiske genstande som muligt og sprede sin galde overalt. Nå-ja, så taler han kun i bøvser og ræb ... Adr.
Kendte tilholdssteder: Newburys byggepladser, kloakudløb, skraldepladser.
Sjæleredskab: Hakke

Eftersøgt: The Bawa – flagermus/zombie-togfører

Denne tidligere medarbejder ved South East Burymounts Jernbaneselskab er vendt tilbage til Newbury i en meget bizar form, der tydeligt viser hans sjælesugende personlighed. Han har bragt (eller tvunget) sin gamle kollega med sig tilbage fra den skjulte side, og deres grufulde togfører-miks af flagermus og zombie er med til at forvirre og lamme deres ofre. Han taler ikke, men hans supersoniske skrig får blodet til at fryse i årerne.
Kendt tilholdssted: Newburys jernbaner og jernbanestationen
Sjæleredskab: Lanterne

Eftersøgt: Anomalo – Rejerestaurantens superkok

Anomalo er en mærkelig blanding af menneske og kakerlakker (ja, i flertal). Han har en umættelig appetit på bacon og har vundet masser af spisekonkurrencer i sit liv – og efter livet. Anomalo var en vigtig del af Lady E.'s onde plan om indsamling af sjæleessens, dengang hans fiskerestaurant var et populært etablissement for de højere klasser. Han er egentlig bare en slagter med ondt i sinde.
Kendt tilholdssted: Rejerestauranten
Sjæleredskab: Kødøkse

Eftersøgt: Mamali – barnepigen fra alles værste mareridt

En af Lady E.'s mest betroede og loyale allierede/tidligere falske barnepige (for at opretholde facaden af, at Evelina var en sød lille pige, selvom hun i virkeligheden var mindst et par hundrede år gammel). Mamali spærrede gæster på herregården inde og tappede deres sjæleessens med sine hypnotiske vuggeviser. De omtågede gæster havde ingen erindring om opholdet, undtagen i drømme, hvor Mamalis skingre stemme hjemsøgte dem.
Kendte tilholdssteder: I nærheden af mausoleet på Newburys kirkegård
Sjæleredskab: Hovednøgle

Eftersøgt: Hr. Nibs – en ... bamse? (Seriøst?)

Ingen ved, hvem denne person var, før han pludselig døde, men han har tilsyneladende valgt form som Lady E.'s bamse efter at være kommet over fra den skjulte side. Men lad ikke hans vamsede ydre narre dig. Hans overjordiske brøl kan indgyde frygt i ethvert hjerte. Han vil gøre alt for at give Lady E. sin tidligere grusomme status tilbage.
Kendt tilholdssted: Newburys skole
Sjæleredskab: Lady Evelinas ældgamle bamse.

Eftersøgt: Dr. Drewell – Videnskabsmand

Dr. Drewell var en genial videnskabsmand, da han var i live, men han blev manipuleret af Lady E. til at udføre bizarre og unaturlige eksperimenter i hendes jagt på evig ungdom.Tingene gik ikke altid efter planen, og selvom han stadig tjener Lady E. i efterlivet, foretrækker han at være alene, så han kan passe sin plantesamling.
Kendt tilholdssted: J.B.'s laboratorium
Sjæleredskab: Erlenmeyerkolbe

Eftersøgt: Mason – Hjemsøgende landevejsrøver

Ingen vej er sikker, når den fredløse Samuel Mason genoplever sin storhedstid, hvor han overfaldt sagesløse rejsende til og fra Newbury. Efter at være vendt tilbage fra den skjulte side smeltede han sammen med den mindre kendte forbryder John C. Newt, der er stum og nu rager ud fra Masons venstre hofte.
Kendte tilholdssteder: Newburys gader og akvædukter
Sjæleredskab: Seksløber

HVORDAN BRUGES AR-APPEN?

Det er supernemt at starte din karriere som spøgelsesjæger:
1. Byg dit sæt
2. Download appen for at forvandle din telefon til en spøgelsesdetektor
3. Scan din model for at afsløre den skjulte side af alle mulige ting og personer i Newbury
... og gå derefter på jagt efter de hjemsøgte uhyggespredere

HVORDAN BRUGES AR-APPEN?

Det er supernemt at starte din karriere som spøgelsesjæger:
1. Byg dit sæt
2. Download appen for at forvandle din telefon til en spøgelsesdetektor
3. Scan din model for at afsløre den skjulte side af alle mulige ting og personer i Newbury
... og gå derefter på jagt efter de hjemsøgte uhyggespredere

KAN DU LIDE SPØGELSESHISTORIER? BYG OG BLIV EN DEL AF EN!

Jack Davids (13 år) forsøger at vænne sig til livet uden for storbyen, hvor han blev født, og finde sig til rette i sin noget kedelige nye hjemby, Newbury. Men inden længe truer Newburys skjulte side – en uhyggelig verden, der for længst er gået i glemmebogen – med at overtage byen. Jack slår sig sammen med sin nye bedste ven Parker og den geniale videnskabsmand J.B. – der har opfundet en app, som kan afsløre den skjulte sides spøgelser, der hjemsøger alt og alle på deres vej. Sammen er de tre venner på vej ud på deres livs spøgelsesjagt ...
Vil du være med? Se, hvor nemt det er at downloade og spille AR-spillet med sættene.