LEG - en podcast om leg og læring

LEG er en podcast om leg og læring fra LEGO DUPLO. Igennem seks afsnit undersøger Rebecca legens betydning for barnets indlæring. Det handler blandt andet om at former og farver måske er barnets første sprog, om hvordan man faktisk lærer at tale ved at trille bold, om forskellen på fri og struktureret leg, og om at man ikke kan lege forkert.

Produceret af Bauer Media.
Vært: Rebecca Bach-Lauritsen.
Medvirkende: Udviklingspsykolog ved Århus Universitet, Osman Kingo.
Forskningschef for LEGO fonden Bo Stjerne Thomsen.
Design Lead hos LEGO Education Rikke Wallington.
Pre-School teacher Lena Christiansen.
Original musik og mix Rasmus Schwenger.
Klip Sonny Laudrup.
Foto Lars Bech / Sonoflone.
Producer og redaktør Rune Born Schwartz.
Prodcasten er produceret af Bauer Media for LEGO DUPLO.

Episode 1: Vi lærer når vi leger

Hvad er det der er på spil når børn leger? I podcastens første afsnit undersøger Rebecca Bach-Lauritsen den helt fundamentale udvikling børn gennemgår når de leger. Det handler om hvordan barnet ved at lege, og blive mødt i legen, bliver bedre rustet til at være i verden.

Episode 2: Om former og farvers betydning

Hvad betyder former og farver for det lille barn? Hvad vil det sige at det er det første sprog ? Verden kan virkeuoverskuelig for det helt lille barn. Enkle former og klare farver kan være det sprog der er med til at gøre den overskuelig.

Episode 3: Det første ord

Barnet kommer til verden med en naturlig interesse for sprog, fx kan det ufødte barn faktisk skelne sin mors stemme fra andre kvinders. Hør om den særlige sensitive periode for at lære sprog, og hvordan man faktisk træner sprog ved at trille bold.

Episode 4: Tal & leg - Det sværeste er at lære at tælle til et.

I det her afsnit kommer vi til at snakke om hvordan børn lærer om tal når de leger. De lærer om hvad der er stort, småt, tungt, let, kort, langt. Vi skal også tale om, hvordan tal og talrækker betyder noget for det at kunne fortælle en historie. Men det hele starter med at lære at tælle til et.

Episode 5: Legen, fantasien og fremtiden

Der sidder videnskabsfolk over hele verden og forsker i leg - for der er så meget at undersøge i barnets leg - den kan lære os en masse om hvad det vil sige at være menneske og fungere i verden, men selve det at lege er ikke en videnskab.

Episode 6: Du kan ikke lege forkert

Nogle gange er det sværeste ved at lege bare at gøre det. Og det er faktisk det vigtigste.