Kontrolmasken

Makuta har sendt jægeren Umarak dybt ind i kontrollabyrinten for at finde og hente den gamle kontrolmaske. Saml Toaerne til et team, og foren deres kræfter med elementvæsnerne, mens de kæmper sig vej gennem den farlige labyrint. Skift mellem at spille som Tahu, Lewa og Pohatu for at ramme, slå og smadre alle fjender i episke kampscener.  Saml krystalskår for at øge Toaernes niveau, låse op for og opgradere deres bevægelser i kamp og styrk deres særlige kræfter. 

Toaernes elementkræfter er i dine hænder i dette actionfyldte kamp- og eventyrspil ... kan du styre dem alle?

Pas på jægeren Umarak! Han vil ikke lade sig fange af Toaerne og elementvæsnerne, og han vil gøre alt i sin magt for at stoppe dig.

INDHOLD OG FUNKTIONER
- Stryg og tryk for at udføre kraftfulde angreb, defensive bevægelser og særlige kræfter.
- Saml krystalskår for at låse op for nye bevægelser i kamp og få nye kræfter samt opgradere evner.
- Tilkald elementvæsner for at få hjælp, og foren dem med Toaerne for at øge deres kræfter.
- Kæmp mod kraniekrigere, kraniebaskere, kraniekværnere og jægeren Umarak.
- Træng ind i kontrollabyrinten for at finde kontrolmasken før jægeren Umarak.
- Spil som tre Toaer og deres elementvæsner (de tre andre Toaer kommer ind i kampen med næste opdatering).
- Saml så mange stjerner som muligt for at låse op for slagmarker.