21027 Berlin

Berlin

Tysklands hovedstad og kulturelle centrum har eksisteret siden det 13. århundrede og har formet – og er blevet formet af – mange dramatiske begivenheder i Europas historie.

Fra sin beskedne start som et af middelalderens handelscentre kom byen til at spille en nøglerolle i det preussiske rige og det moderne Tyskland.

Bygningerne

Berlins tv-tårn

Det 368 m høje tårn består af en 250 m høj betonstamme med en syvetages kugle på, som øverst krones af en 118 m høj rød- og hvidstribet antennemast. Det er Tysklands højeste konstruktion og et populært mål for næsten 1,2 millioner besøgende hvert år.

Deutsche Bahn-tårnet

Det iøjnefaldende 103 m høje, halvcirkelformede tårn af glas og stål, som stod færdigt i juni 2000, blev designet af arkitekten Helmut Jahn. Bygningen er nu hjemsted for de tyske statsbaner, Deutsche Bahn AG, og omtales som BahnTower.

Sejrssøjlen

Sejrssøjlen (Siegessäule) blev oprindeligt opført mellem 1864 og 1873 som et mindesmærke over Tysklands sejre i krigene mod Danmark, Østrig og Frankrig og blev forhøjet til sin nuværende højde på 67 m i 1930'erne.

Sandstenssøjlen står på en sokkel af pudset rød granit og krones af en 8,3 m høj statue, der repræsenterer den romerske sejrsgudinde Victoria.

Brandenburger Tor

Brandenburger Tor blev bestilt af kong Frederik Vilhelm II af Preussen. Den blev bygget som den største af 18 byporte, som førte ind i datidens Berlin. Porten blev designet af arkitekten Carl Gotthard Langhans og opført mellem 1788 og 1791, og inspirationen kom fra indgangspartiet til Akropolis i Grækenlands hovedstad Athen.

Rigsdagen

Rigsdagen stod oprindeligt færdig i 1894, blev næsten fuldstændig ødelagt under 2. verdenskrig og stod mere eller mindre ubrugt hen indtil genforeningen mellem Øst- og Vesttyskland i 1990.

Den berømte engelske arkitekt Sir Norman Foster fik til opgave at renovere bygningen, og han valgte at kombinere den oprindelige historiske facade med moderne arkitektoniske elementer såsom den spektakulære glaskuppel.

Se produktoplysninger