21026 Venedig

Venedig

Venedig er bygget på mere end 100 øer i en mosefyldt lagune på kanten af Adriaterhavet, og byens kontur, der rejser sig fra vandet, skaber en unik arkitektonisk oplevelse. Der er ingen veje eller biler i den historiske by – i stedet giver 177 kanaler, der krydses af mere end 400 broer, adgang til utallige snævre og labyrintagtige stræder og pladser.

Bygningerne

Rialtobroen

Rialtobroen (Ponte di Rialto) krydser den brede Canal Grande midt i den historiske by og blev bygget mellem 1588 og 1591.

Broen er bygget i ét fag med en 7,5 m hvælving og tre passager for gående – to langs broens yderkanter og en bredere vej til fodgængere midt på broen mellem to rækker af små butikker. Hele konstruktionen blev bygget på ca. 12.000 træpæle, som i dag, mere end 400 år senere, stadig holder broen.

Sukkenes bro

Sukkenes bro (Ponte dei Sospiri) blev designet af Antonio Contino og stod færdig i 1602. Det er en lukket bro, der krydser Rio di Palazzo og forbinder det gamle byfængsel med rettergangsrummene i Dogepaladset.

Broens romantiske navn menes at henvise til de suk, der blev udstødt af straffefanger, når de kastede deres sidste blik på Venedig, før de blev ført til deres fængselsceller.

Markustårnet

Markuskirkens 98,6 m høje klokketårn (Campanile di San Marco) står frit i et hjørne af Markuspladsen nær kirkens indgang. Denne murstenskonstruktion er 12 m bred på hver side og 50 m høj, og øverst er et klokketårn med fem klokker.

Markuskirken

Markuskirken (Basilica di San Marco) er Venedigs mest berømte kirke og det bedst kendte eksempel på byens unikke blanding af italiensk og byzantinsk arkitektur.

Den nuværende konstruktion menes at være blevet opført mellem 1073 og 1093. Kirken er udformet som et græsk kors, og den højeste af dens fem kupler når en højde på 43 m. 

Sankt Teodors og Markusløvens søjler

To granitsøjler bevogter indgangen til Markuspladsen (Piazza di San Marco). Begge søjler menes at være opført omkring år 1268.

Øverst på den vestlige søjle står en statue af Sankt Teodor, byens første skytshelgen. På den østlige søjle står Venedigs bevingede løve, symbolet på byens anden skytshelgen, Sankt Markus.

Se produktoplysninger