21005 Fallingwater®

  • Produktet fremstilles ikke længere

Fakta

  • Arkitekt: Frank Lloyd Wright
  • Klassifikation: Feriehus
  • Konstruktionstype: Forstærket støbt beton med facadebånd af kalksten
  • Pris: 155,000 dollars

Historie

Da Frank Lloyd Wright præsenterede sine geniale tanker om Fallingwater®, overraskede han alle. Den påtænkte bolig var ikke placeret ved siden af det vandfald, der gennemskar grunden, men over det, hvilket stort set gjorde det usynligt. Han mente, at det at høre vandet i stedet for at se på det ville knytte ejerne tættere til naturen og gøre den til en integreret del af deres liv.

I sit design brugte Wright former, som lignede omgivelserne, dvs. forskudte niveauer formet af markante afsatser af sandsten, så huset synes at svæve over jorden og strække sig på tværs af det rindende vand.

Hele huset er sammensat af altaner, som rager ud over klippen. Selve værelserne, med deres tilstødende udendørs terrasser, ser ud til at række ud mod grenene på de omgivende træer.

Bygningen blev opført af lokale håndværkere med sandsten fra området, og det modige, banebrydende projekt blev øjeblikkeligt berømt efter at have været på forsiden af ugebladet Time i 1938, hvilket gjorde det til verdens mest berømte privatbolig.

Arkitekt og ejer

Edgar Kaufmann, Sr. var en succesfuld forretningsmand og familiefar, som elskede naturen og ejede et stykke land nær Bear Run, Fayette County, Pennsylvania, USA. Da han begyndte at planlægge byggeriet af et nyt feriehus til familien på stedet i 1935, foreslog hans søn, Edgar Jr., en arkitekt, som han mente ville være perfekt til at designe et hus i så barske omgivelser.

Frank Lloyd Wright (1867-1959) er stadig internationalt anerkendt som en af det 20. århundredes største arkitekter. Hans arbejde indvarslede en ny tilgang til arkitektur med mange designmæssige og tekniske nyskabelser, som blev muliggjort af nyudviklet teknologi og nye materialer. Wright kendte familiens kærlighed til naturen og deres nære tilknytning til bjerglandskabets vandfald, og de gav ham lov til at designe et organisk hus, som smeltede sammen med omgivelserne.

Intet andet værk er så stabilt eller så konstant dragende som Frank Lloyd Wrights Fallingwater®. Den unikke stil, som bunder i arkitektens tro på "organisk arkitektur", understreger det harmoniske forhold mellem en bygning og dens omgivende landskab.

Referencer
Yderligere oplysninger: www.franklloydwright.org

Alle rettigheder til navnet og ligheder med Frank Lloyd Wright tilhører Frank Lloyd Wright Foundation, Taliesin West, Scottsdale, Arizona, USA. Frank Lloyd Wright, Frank Lloyd Wrights underskrift, Frank Lloyd Wright-samlingens logo og det autoriserede produktlogo (rektangulært logo) er registrerede varemærker tilhørende Frank Lloyd Wright Foundation. Tegninger og design af Frank Lloyd Wright er © copyright Frank Lloyd Wright Foundation.