21004 Solomon R. Guggenheim Museum®

  • Produktet fremstilles ikke længere

Fakta

  • Arkitekt: Frank Lloyd Wright
  • Klassifikation: Kunstmuseum
  • Konstruktionstype: Armeret, støbt beton
  • Højde: 28 m
  • Beliggenhed: New York City, New York, USA
  • Materialer: Aluminium, stål, beton og glas
  • År: 1943-1959

Historie

Det er ikke tilfældigt, at Guggenheim Museet ligger på Fifth Avenue mellem 88th og 89th Street. Det var afgørende, at det skulle ligge i nærheden af Central Park, hvilket er så tæt på naturen, som man kan komme i New York, og parken giver et pusterum fra byens støj og trængsel.

Naturen gav ikke alene museet et pusterum fra New Yorks mange distraktioner, men var også en kilde til inspiration. Guggenheim Museet er indbegrebet af Frank Lloyd Wrights forsøg på at udnytte organiske former i arkitekturen.

Men selvom Wrights design inddrager naturen, er det også et udtryk for hans unikke tilgang til den modernistiske arkitekturs usmidige geometri. Bygningen er en symfoni af trekanter, ovaler, buer, cirkler og kvadrater.

Wright fraveg den traditionelle tilgang til museumsdesign, som var at føre de besøgende gennem en række indbyrdes forbundne rum. I stedet hastede han folk til bygningens top med elevator og førte dem derefter nedad i mageligt tempo langs den langstrakte rampes svage hældning. Den åbne rotunde gav museumsgængerne en unik mulighed for se flere udstillingslokaler på forskellige niveauer samtidigt.

Bygningen selv er ofte blevet kaldt det vigtigste kunstværk i Guggenheim-samlingen.

Referencer

Yderligere oplysninger: www.franklloydwright.org

Alle rettigheder til navnet og ligheder med Frank Lloyd Wright tilhører Frank Lloyd Wright Foundation, Taliesin West, Scottsdale, Arizona, USA. Frank Lloyd Wright, Frank Lloyd Wrights underskrift, Frank Lloyd Wright-samlingens logo og det autoriserede produktlogo (rektangulært logo) er registrerede varemærker tilhørende Frank Lloyd Wright Foundation. Tegninger og design af Frank Lloyd Wright er © copyright Frank Lloyd Wright Foundation.

Arkitekt

I juni 1943 blev Frank Lloyd Wright af Hilla Rebay, kunstrådgiver for Solomon R. Guggenheim, bedt om at tegne en ny bygning, som skulle huse Guggenheims fire år gamle museum for abstrakt maleri. Guggenheim ville have et arkitektonisk miljø, der var lige så revolutionerende som malerierne i hans samling.

Projektet udviklede sig til en kompleks kamp, der satte arkitekten op mod sine klienter, byens embedsmænd, kunstverdenen og den offentlige mening. Der skulle gå mere end 15 år og udarbejdes 700 skitser og syv komplette sæt arbejdstegninger, før Wrights vision kunne virkeliggøres, og i 1959 kunne Solomon R. Guggenheim Museum® slå dørene op for første gang. På det tidspunkt var både Guggenheim og Wright døde.

Frank Lloyd Wright var blandt USA's største arkitekter og verdens mest talentfulde, og han var også en mand med umådelig energi. I hans karriere, der spændte over 74 år, tegnede han mere end 900 bygninger, forfattede næsten 20 bøger og skrev hundredvis af artikler, breve og taler.

Han havde en klar idé om, hvordan Guggenheim Museet skulle fungere: “Det skulle være ét langstrakt og veldimensioneret gulvplan fra bund til top, som skulle sno sig rundt og op og ned gennem hele bygningen. Den besøgendes øje måtte ikke møde nogen pludselige ændringer, men skulle forsigtigt føres rundt, som stod man ved kysten og betragtede en ubrudt bølge.

Referencer
Yderligere oplysninger: www.franklloydwright.org

Alle rettigheder til navnet og ligheder med Frank Lloyd Wright tilhører Frank Lloyd Wright Foundation, Taliesin West, Scottsdale, Arizona, USA. Frank Lloyd Wright, Frank Lloyd Wrights underskrift, Frank Lloyd Wright-samlingens logo og det autoriserede produktlogo (rektangulært logo) er registrerede varemærker tilhørende Frank Lloyd Wright Foundation. Tegninger og design af Frank Lloyd Wright er © copyright Frank Lloyd Wright Foundation.