IT-Support or Something

kvinde kontor

Om uddannelsen

Kunne du tænke dig at løfte dine IT-kompetencer til et professionelt niveau, er du tryg ved at tale og skrive på engelsk, og vil du have ansvar for egne support-opgaver i en global virksomhed - så er IT-Support elevuddannelsen det rigtige for dig. Som vores nye IT Support elev bliver du en del af vores End-User
Support team i Billund. Du kommer til at arbejde med mange spændende IT supportopgaver, fx installation af PC’er, fejlfinde og vejlede, yde softwaresupport til f.eks. Office 365, opsætning af forskellig hardware ude ved slutbrugeren, sikre dokumentation af arbejdsprocesser og deltage i vidensdelingsfora. Du vil opnå stor viden indenfor IT og deltage i spændende projekter. Det er derfor vigtigt, at du er social, da du vil bruge en del tid sammen med både kollegaer og slutbrugere når du yder support.

Kvinde IT

Uddannelsens opbygning

Du indgår i et 2-årigt forløb, hvor du får en unik mulighed for at starte din karriere i et internationalt miljø med solid oplæring og god indsigt i LEGO Koncernen. Du får en spændende og varieret arbejdsdag, og det er vigtigt, at du ikke bliver fanget i rutiner men kan agere hurtigt og skifte til en anden arbejdsopgave, når der opstår et problem.

Kvinde IT

kvinder og mand

Fællesskabet mellem uddannelserne er noget helt særligt

Vi vil skabe leg for mennesker verden over. Vi forbinder uddannelser med leg, kreativitet, nysgerrighed og innovation. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at uddanne sig. Vi har 100 elever og lærlinge, der sammen har et fantastisk fællesskab. Derfor vil du også opleve, at du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø. Som lærling kommer du rundt i LEGO Koncernen og oplever, hvad det vil sige at arbejde med andre områder. Det gør, at du hurtigt vil føle dig som en del af noget større, lære kollegaer at kende og blive en del af den unikke “legeplads”, vi har. Alle vores elever og lærlinge mødes to gange om året til sociale arrangementer, der er med til at styrke deres samarbejde i hverdagen.

Hero lead green

Søg ind på uddannelsen i dag

I øjeblikket har vi desværre ingen ledige elevpladser inden for dette område. Vi opfordrer til at holde øje med hjemmesiden for opdateringer omkring vores åbne stillinger.

Se flere spændende uddannelser