Genbrug

Illustration af en LEGO papkasse med pile, der udgør en cirkel

Meget af vores emballage er lavet af papir og pap, som globalt set genanvendes oftere end andre materialer. Noget af vores emballage indeholder dog stadig engangsplast, som vi ikke betragter som bæredygtigt og derfor arbejder på at fjerne fra al vores emballage inden udgangen af 2025.

Når vi udvikler nye og mere bæredygtige emballageløsninger, gennemgår de omfattende tests, herunder hos eksterne og uafhængige laboratorier for at sikre deres genanvendelighed. Først når de nye løsninger har bestået testene for genanvendelighed, anvender vi dem som emballage.

Vi opfordrer til genbrug og giver forbrugerne vejledning i, hvordan de bortskaffer deres LEGO® emballage ansvarligt. Reglerne for genbrug varierer i forskellige lande, områder og kommuner, så vi opfordrer folk til at gøre sig bekendt med de lokale myndigheders regler for, hvordan man bortskaffer vores genanvendelige emballage korrekt.

Emballagebillede af to LEGO City produkter

LEGO® æsker

Vores LEGO® æsker er lavet af pap (bølgepap PAP20 eller andet pap PAP21) fra bæredygtige materialer, der er certificeret af Forest Stewardship Council® (FSC®C117818).

LEGO æsker kan genbruges, hvor der er adgang til genbrug af papir og pap.

Symboler og genbrugskoder på emballagen for bølgepap, andet pap og papir

Flere identifikationsnumre

I nogle tilfælde kan en LEGO® æske indeholde materialeidentifikationsnumre for bølgepap (PAP20), andet pap (PAP21) og papir (PAP22). I disse tilfælde er LEGO æsken lavet af bølgepap, men der vil være en eller flere mindre æsker af andet pap og/eller papirposer indeni. Det angives med symboler af pile, der danner en trekant.

Emballagebillede af papirposer i brun og hvid samt i forskellige størrelser

Poser i LEGO æsker

Vi er i gang med at skifte vores poser af engangsplast ud med papirposer. Selvom vores æsker i øjeblikket stadig indeholder poser fremstillet af polypropylen (PP) eller polyethylen med lav densitet (LDPE), erstatter vi dem gradvist med poser fremstillet af over 95 % papir med en tynd plastbelægning på indersiden, hvilket muliggør forsegling af poserne og sikrer, at de er egnet til at rumme LEGO® og LEGO DUPLO® klodser.

Vores nye papirposer er lavet af papir fra Forest Stewardship Council®-certificerede skove og FSC-godkendt træ og er blevet godkendt som genanvendelige i EU, USA og Canada.

Selvom vores papirposer mange steder kan genbruges via papirgenbrugssystemer, opfordrer vi folk til at kontakte de lokale myndigheder for at få oplysninger om, hvordan de bortskaffer papirposerne korrekt.

Emballagebillede af LEGO Classic Grøn byggeplade i papiremballage

Emballage til LEGO® byggeplader

Vi udfaser LEGO® byggepladernes tidligere emballage af engangsplast i løbet af de kommende måneder og er begyndt at introducere ny emballage af papir med en tynd plastbelægning på indersiden, hvilket muliggør forsegling af emballagen og beskytter produktet.

Byggepladernes nye papiremballage er fremstillet af papir fra Forest Stewardship Council®-certificerede skove og FSC-godkendt træ og er certificeret som genanvendelig i EU, USA og Canada.

Selvom vores papirposer mange steder kan genbruges via papirgenbrugssystemer, opfordrer vi folk til at kontakte de lokale myndigheder for at få oplysninger om, hvordan de bortskaffer byggepladernes papiremballage korrekt.

Illustration af papemballage med pile, der udgør en cirkel

How2Recycle®

LEGO® æsker i USA og Canada bærer mærket How2Recycle®. Det fremmer genbrug af emballage og giver amerikanske og canadiske forbrugere klare retningslinjer for ansvarlig genbrug af deres LEGO emballage. Vi arbejder fortsat på at sætte How2Recycle-mærket på mere af vores emballage til det nordamerikanske marked.

Papirkurv på blå baggrund

Elektroniske produkter og batterier

Elektroniske produkter og batterier skal sorteres og bortskaffes separat fra andre affaldstyper, hvilket er et krav i EU-lovgivningen.

Der findes nationale eller lokale ordninger for bortskaffelse og indsamling af elektroniske produkter. Adskillelse af forskellige materialetyper er vigtigt for at lette genanvendelse og nyttiggørelse. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte nærmeste genbrugsplads for at få oplysninger om regler for affaldssortering.