Fortrolighedpolitik – Sådan kontakter du os

Hej

Mange tak for din henvendelse. Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt, og vi vil gøre vores bedste for at besvare de spørgsmål, du måtte have.

Du kan kontakte os ved at skrive til denne e-mailadresse: privacy.officer@LEGO.com. Inden du skriver til os, beder vi dig læse teksten nedenfor.

Vi oplever, at en offentlig tilgængelig e-mailadresse bliver anvendt til mange former for henvendelser, inkl. henvendelser der ikke vedrører beskyttelse af personoplysninger. Derfor er det nødvendigt for os at have et team bestående af nogle få, erfarne specialister fra vores kundeserviceteam til at håndtere alle de indkommende e-mails. Det betyder, at hvis du kontakter os på privacy.officer@LEGO.com, vil du muligvis opleve, at svaret på din henvendelse kommer fra én af de specialister, der har et tæt samarbejde med vores DPO).

Hvis din henvendelse er af sådan en karakter, at du ikke ønsker at inddrage andre end DPO-teamet, har du to muligheder. Enten kan du kontakte vores DPO direkte pr. brevpost ved at skrive til:

LEGO System A/S
Aastvej 1
7190 Billund
Denmark
Att.: DPO

Ellers kan du kontakte privacy.officer@LEGO.com og anføre, at du gerne vil kontaktes af vores DPO. I så fald vil din e-mail blive videresendt til DPO-teamet, der vil kontakte dig på e-mail (på engelsk).

Bemærk venligst, at DPO-teamet kun behandler spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger. Hvis dit brev eller e-mail vedrører andet, vil du ikke modtage et svar.