15-02-2013
Anmeldelse af LEGO CHIMA Speedorz fra Markus
Det sjoveste ved LEGO CHIMA Speedorz er de køretøjer CHIMA-dyrene kører rundt i, jeg kan godt lide, at man skal trække dem op for at de skal køre. Udfordringerne, arrh, dem klarede jeg ikke helt så godt. 70100: Ildringen var den sværeste, jeg ramte altid kanten. Så kom 70101: Målskydning, jeg fik ramt fuglene 3 gange, og ikke mere. 70102: CHI-vandfaldet klarede jeg fint nok, men heller ikke godt og så er der jo 70103: Kampestensbowling, ja den spillede jeg altid med mine venner og jeg vandt altid, hehe. Mine venner, uhmm, ja de synes alle udfordringerne var sjove, men utrolig svære. To af mine venner var herhjemme, da jeg fik pakken og brevet, de blev dødmisundelige. Figurerne er flottere end forventet, jeg er helt vild med dem, de har sindssygt mange detaljer.

Tak for det LEGO, jeg er super glad for de sæt I har sendt.